Hjerteløberne bliver alarmeret via Region Nordjyllands SMS ordning, igennem 1-1-2. De bliver derfor kaldt når en borger i lokalområdet falder om med formodet hjertestop. Alle hjertehjælperne får en SMS, ligegyldigt hvor i verden de befinder sig, derfor kan du godt få alarmering, når du er på arbejde, i dette tilfælde må du naturligvis bare ignorerer beskeden, medmindre du arbejder lige i nærheden og har en aftale med din chef om, at det er i orden at du løber.
Det skal understreges, at selvom man rykker ud til et hjertestop, så foregår det som civil person og derfor gælder alle færdselsregler og andet lovgivning. Du må derfor f.eks. ikke overskride hastighedsgrænser eller kører over for rødt lys.
Det anbefales at du ændre SMS tonen for nummeret til hjerteløber-ordningen, sådan at man tydeligt kan skelne alarmeringerne fra andre SMS beskeder. For at gøre dette er du nødt til at søge på nettet, da alle telefoner er forskellige, og der derfor ikke er en simpel måde at gøre det på for alle telefoner.
Udover alarmerne kommer der hver onsdag kl. 19.00 en test SMS, som sikre at SMS listerne hele tiden er opdateret, hvis du pludseligt ikke modtager disse SMS’er, så kontakt din lokale koordinator Vi kontaktformularen på hjemmesiden.
Herunder ses et forløb fra Trygfondens hjerteløber-projekt. Trygfonden har deres egen App til alarmering, dette kan Region Nord endnu ikke tilbyde, så her får hjerteløberen altså en SMS med en adresse, istedet for en alarm i en App
Hjertehjælpergruppen er en del af Region Nordjyllands hjertestop-SMS-ordning og Terndrup Borgerforening